Side:Historisk-geographisk Beskrivelse over Kongeriget Norge (Noregsveldi) i Middelalderen.djvu/59

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

skyldte den først K. Olaf Haraldsøn kyrre, der indrettede den til en ordentlig Kjøbstad omtrent ved 1070.

I Strinden i Thrøndelagen, i Nærheden af Jarlesædet Hlaðir, deels under Bjerget Hladehammeren, deels paa den af Nidelven ved dens udløb omslyngede lille Halvø Niðarnes synes der ogsaa at have været Handelslejer. Paa det sidste Sted anlagte K. Olaf Tryggvesøn i Aaret 997 en ordentlig Kjøbstad, det bekjendte Niðaróss, der dog i den første Tid synes at have vedblevet at føre Navnet Niðarnes; siden kaldtes den ogsaa ofte slethen kaupangr i Þróndheimi, hvorfor den nu blot benævnes Throndhjem. Inderst inde i Beitstadfjorden ved Udløbet af de Vasdrag, der kommer fra Snaasenvandet, i Sparbyggjafylke, laa allerede i Oldtiden og ligger endnu Handelspladsen Steinker (dat. Steinkerum), hvilken Jarlerne Erik og Svein, Hakons Sønner, efter Olaf Tryggvesøns Fald søgte at gjøre til den fornemste Kjøbstad i Throndhjem, medens de lode Nidaros forfalde; imidlertid varede dette ej længere end til Olaf den Helliges Thronbestigelse; han ophjalp igjen Nidaros, medens Steinker sank ned til sin forrige Ubetydelighed.

Ved Sarpfossen, højere end til hvilken Skibene ej kunne gaa op i Glommen, anlagde K. Olaf den Hellige c. 1017 Kjøbstaden Borg, almindeligviis kaldet Sarpsborg, dog vel neppe uden at forefinde en tidligere Samling af Huse.

Inderst ved den nuværende Christianiafjord, i Middelpunktet af de frugtbare Hereder Akrsherað og Folló, og paa det Sted, hvor Raumarikes Befolkning ad den letteste og korteste Vej kunde naa Søkysten, maa Osló eller Asló som Handelsted tidligt have fremstaaet. En ordentlig Kjøbstad blev anlagt her af K. Harald Sigurdssøn, haardraade, omtrent ved 1059.

Paa Hedemarken, ved Mjøsens østlige Bred, nævnes fra Midten af det 12te Aarhundrede som en betydelig Kjøbstad det bekjendte Hamarr, Hamarkaupangr; den synes dog nærmest at have skyldet den der oprettede Bispestol sin Opkomst.

I Landskabet Grœnland forener den store Indsø Nonnsjór, nu Nordsø, næsten alle Vasdrag fra Thelemarken, og har sit udløb i Grenmar (Skiensfjorden) gjennem en kort Elv, der halvvejs opad er sejlbar, indtil Fosse standse Skibes videre Fremtrængen. I denne frugtbare, velbebyggede Egn (Hafund eller Höfund), maa en Kaupang tidlig have dannet sig i Nærheden af Fossen, og denne Kjøbstad, Skien, Skíða eller Skíðan (g. Skíðunnar), der omtales allerførst