gelivet ophørt og Handel og Søfart tryggere og mere udbredt, medens paa den anden Side Statsforfatningens og Regjeringsformens større Udvikling gjorde et nøjere Tilsyn fra Kongemagtens Side nødvendigt, ophjulpet ved at meddele dem udvidede Handelsrettigheder, ved at forskjønne dem med Bygninger, fornemmelig Kongsgaarde og Kirker, og ved at ordne de spredte Huse i bestemte Gader og Grupper, saa at formelige Byer fremkom. Ved flere af disse Byer anlagdes siden Befæstninger (borgir eller hús).
13. Nordmændenes, eller overhoved den nordiske Stammes ældste Benævnelse paa Handelspladse synes at have været deels bjarkey (birkrey, berkrey), deels kaupangr. Den første maa nærmest have været brugt om Handelspladse paa Øer, hvor Handelen ej saameget dreves mellem Handelsmændene paa den ene og Landets Beboere paa den anden Side, som mellem de fra forskjellige Kanter sammenkomne Handelsmænd selv. Kaupangr (egentl. Kjøb-Fjord, af angr, en smal Fjord), synes derimod nærmest at have betegnet det Sted, hvor Handelsskibene plejede at lægge ind for at handle med Districtets Indbyggere. Siden bleve Navnene eenstydige, eller rettere: Navnet bjarkey, hvis egentlige Betydning taber sig i den fjreneste Oldtid[1], synes allerede tidligt at være gaaet af Brug undtagen i den ene Sammensætning „bjarkeyjar-réttr“, ɔ: Kjøbstads-Ret. „ Derimod finder man Navnet kaupangr ogsaa paa Handelspladse dybt inde i Landet, langt fra Kysten.
14. Den Deel af Norge, der efter al Rimelighed først bebyggedes, var Hálogaland, og af dette igjen Districtet Amd eller Ömd (see nedenfor § 32). Her finde vi og, nordenfor Thingstedet Þrándarnes paa Hindøen, lige ved Indløbet til den store indre Fjord Vaags-Fjorden, Øen Bjarkey, hvis blotte Navn vidner om, at
- ↑ Imidlertid maa dog vel den oprindelige Benævnelse kun have været birk, eller bjark, uden Hensyn til Beliggenheden, og bjarkey kan ej have været brugt om noget andet Sted end en virkelig Ø. Da nu „Birk“ i Danmark bruges i Betydningen „særeget District“, ledes man heraf til at slutte, at Navnet birk, }}bjarkey}} nærmest antyder „et afgrændset Sted“, „en afgrændset Ø“, og dette sigter igjen til Forholdene under den urolige Vikingstid, da man, for at kunne drive Handelen i Fred, maatte fredlyse den Plads, hvor Handels-Sammenkomsten holdtes. Muligviis har Pladsen været afstukken med Birkekviste. „Véey“ faar omtrent samme Betydning, Helligdoms-Øen, den fredhellige Ø, ligesom „Weihbild“ i Tydsk betegner en Byes Enemerker.
