Denne siden er godkjent
18
paa Bürgers „vilde Jæger.“ Jeg kastede Geværet paa Skulderen og gjorde Mine til den Gamle at han skulde spare Fuglen og følge mig. Jeg trak mig ned mod Myren, og den sørgelige Tilværelse, denne Fugl havde fristet i næsten et Aar, faldt mig tungt paa Hjertet. Saaret og qvæstet til Krøbling havde den Vinteren over eensom og forladt, fristet Livet i de sneedækte, haarde Fjelde; men da Vaaren kom havde Kjærlighed og Moderømhed endnu engang fyldt dens Bryst. Mangen en Sammenligning randt mig i Tankerne; men korte, brudte Hundeglam og et Skud vækkede mig, og strax derpaa kom Bondejægeren ned til mig med Fuglen i Haanden.
