Side:Herre - En Jægers Erindringer.djvu/16

10

traadte ind en Jomfru, som var ubeskrivelig deilig. Hun gik hen til Melkeboden; men da hun vendte Ryggen til Sæterpigen, faae denne en Kohale hænge ned under den skjønne Qvindes Klæder, og hun vidste da, hvad Slags Folk det var; men Pigen laae rolig og saae sin Gjæst drikke af alle Melkespand. Da hun havde drukket nok, gik hun hen til Pigens Seng, og det forekom hende, at hun lagde sig ved hendes Side og kyssede hendes Øine. „Tak Anne“, hviskede hun, „for Melken; Guld faaer Du ikke for den; men Du skal faae det, som er Bedre; jeg har trykket Fromheden i Dine Øine; jeg har hvilet i Din Seng, derfor skal ingen Jæger kunne bedaare Dig, og det skal gaae i Arv til alle Sæterpiger.“ — „Og derfor“, sagde Ragnhild, „nytter det ikke Jægerne, at de friste os, og Du skal tage Din Haand væk fra mit Liv.“ „Ja nok“, siger Jægeren; kysser hende dog til Afsked, tager sit Gevær og sine Hunde, og gaaer ud i Skoven igjen, og driver op imod Gyrisæteren.

---