Side:Herre - En Jægers Erindringer.djvu/14

8

Vadestedet er i Nærheden af Elvens Munding. Maanen stiger og lyser for ham. „Velkommen Luna-Diana“! Nu gaaer han med sikre Skridt den besværlige Vei ned ad Aasen og over Elven. Mathispladsen ligger i Nordost. Paa Granernes Bar og paa Myretuen kjender Jægeren Syd fra Nord. Han har ikke langt igjen til Pladsen. Sæteren graaner foran ham; han nærmer sig den og seer hen paa den, men gaaer dennegang forbi den. Ikke langt fra denne Sæter ligger Fjeldsæteren. Nord for Mathispladsen gaaer der er Slags Sti hen til den; denne Sti følger han; den gaaer ofte over Myrer, men det generer ham ikke. Naar han nærmer sig mod Sæteren, aabner der sig grønne Braater og Grunde af Kulminer. Fossen larmer allerede fjernt fra ham. Nærved gaaer Elven rolig, men sort og tungsindig. Over en bundløs Myr ligger der en forvittret, halvraaden Kavlebroe; fra den hæver Stien sig op mod Sæteren. Maanen spiller paa Træernes Grene, og et enkelt Aspetræ bæver og hvisker ved Stien. Hundene gnistre og trække ofte i Koblet; de Stakler mærke Vildtets Spor og ville løses. — Jægeren er ude af Skoven, og Maanen gyder nu sit fulde Lys paa ham, medens han over Sætervangen gaaer hen til Størhuset; han banker paa Døren. „Ragnhild, min blaaøiede Jente, luk op for en Jæger og giv ham Tag over Hovedet i en Times Tid. Tak skal Du have; hvorledes lever Du siden sidst? Nu lidt Mad til mine Hunde og en Draabe Melk til mig selv, og saa skal Du fortælle mig et Eventyr