508
Rabulax. Gives der da ingen store Gevinster? Se dig om!
Johannes. Jo det er sandt. Forjettelsen om Verdens Herredømme er intet Blændværk, men —
Rabulax. Tænk paa det „Men“ med en lang Streg efter. Den Streg er en af Livets Styrepinder. Hold i den, da jeg nu for stedse maa forlade dig. Thi din forrige Herre er bleven kjed af at være Æresmand, siden han var mere vant til Kontanter end til Velsignelser, og har bedet mig for gammelt Venskabs Skyld af og til at se til ham. Farvel! Han hører mig til. (Forsvinder.)
Johannes. Og jeg — jeg vil høre Grethe til. Væk med det fæle Blækhorn, mine Forventningers Grav! Pennen, der er saa dygtig til at skrive Løgne med, vil jeg forære Skribenten i Bladet, og med en anden uskyldig Pen vil jeg skrive et Kjærlighedsbrev til Grethe.
(Skriver. Grethe lister sig ind og læser, böjet over ham, hvad han skriver.)
Grethe. Men min Gud! Der begynder du jo atter med det Gamle: „Verden hører Os Jurister til . . .“
Johannes. (Springende op.) . . . „Indbildningen“ staar der, Grethe — min Verden! (De omfavnes.)
