490
Förste Bonde. Det skulde jeg næsten tro, at Prokuratoren
maa være Fandens egen Aflægger, for ellers kunde det
ikke gaa saa.
Anden Bonde. Eller ogsaa maa det være saa, som han siger, at Verden hører Juristerne til.
Förste Bonde. Han sagde saa ogsaa, da han stak Skadesløsbrevet mit i Lommen.
Anden Bonde. Det er blot det som bryr mig, hvem saa Helvede hører til.
Förste Bonde. Det er skam sandt, Erik.
Anden Bonde. Helvede maa jo ogsaa tilhøre Juristerne, siden Verden hører dem til.
Förste Bonde. Nej, Helvede maa jo ogsaa høre Verden til, siden den tilhører Juristerne.
Anden Bonde. Eller siden der er Jurister, og det flest af de sorte. Thi der skal være to Slags: hvide ogsaa, skjønt jeg ikke har seet dem, det jeg kan sige.
Förste Bonde. Det er da rart de ikke slaaes ligesom de sorte og hvide Myrer.
Anden Bonde. Ingen er Uvenner mens de spise, Nils. Og de spise paa Verden som Rotter om en Ost. Men naar det er forbi med Maden begynde de nok at slaaes.
Förste Bonde. Hihihi: Det skulde være Moro at se paa. (Gaa.)
Scene IV.
(Prokuratorens Kontor. Johannes ved en egen Pult.)
Johannes. Endnu kan jeg just ikke sige jeg mærker noget til Herredømmet over Verden. At skrive Navnetræk, og øve mig i at radere, det var da ogsaa en Begyndelse. Men det kommer vel. Hosbond har ogsaa begyndt fra ganske smaat af, og nu er han paa en god Vej; thi jeg mærker han kan Alt hvad han vil, ja selv det, jeg hjemme skulde bande paa var umuligt, at Folk i Byen skulde agte og ære ham. Men en besynderlig Regel er det, at jeg altid skal øve mig i at kløve Haar, naar jeg ikke har andet at gjøre, for ellers kommer jeg aldrig frem, siger han. Og det gjør jeg da og-
