megen originalitet og sandhed derunder, at vi ingenlunde kan
beskylde ham for at gå på stylter (cfr. nr. 3). Hvorvel her
altså, som ovenfor påpeget, er et og andet tilbage at ønske i
klarhed og forståelighed, må vi dog enstemmigen erklære, at
dette digt langt bedre end de øvrige indkomne besvarelser
fortjener at kaldes »vor egen sang«, hvilket i forbindelse med dets
tidligere fremhævede specielle fortrin ufeilbarligen berettiger sin
forfatter til at krones med hin glorværdige hæderstitel »poeta
noster laureatus«.
Da undersøgelserne angående denne sagas forfatter endnu har indbragt så lidet virkeligt resultat, har jeg ikke tidligere i kommentaren omtalt dem, og jeg skal blot her bemærke, at efter den almindeligste mening blandt de lærde er der adskillig grund til at tænke på Sigbjørn bukseslider. — Overhovedet har min tanke med udgivelsen af dette skrift nærmest været rettet på folket i det store; jeg vilde gjøre mit til at udbrede kjendskab til »leben und treiben« på denne interessante ø, og dette mente jeg nåedes bedst ved at give en prøve af dens indholdsrige literatur med de nødvendige forklaringer til forståelse. Nogen indgående kritik har således ikke været min hensigt, og af sproglige forklaringer har jeg blot tilføiet en enkelt hist og her, hvor det behøvedes, under teksten. — Dog har jeg anvendt såmegen flid på en rigtig tekslevering, at min udgave vistnok også godt kan benyttes af studerende som grundlag ved forelæsningerne.
Den runeformel, hvoraf der i kap. 13 er givet et par linjer, har jeg det håb inden føie tid at kunne fremlægge for offentligheden i en fuldstændig, indgående behandling.
Tilslut må jeg benytte anledningen til at bringe alle de videnskabsmænd, som dels mundtlig har givet mig værdifulde vink, dels ved sine skrifter har skjænket en hjælp, uden hvilken
