tykkes mig dette«, siger han, men i det samme fik lian et slag over ryggen, så han dat af hesten. Men straks var han på fødderne og svang sit sverd, så det susede; han kjendte, det kom på noget, og han hørte, det fnysede. Så fik han et slag i brystet, så det blev sort for hans øine. Slig kjæmped han til langt ud på natten. Da sagde en stemme: »Hvem er du, eller hvad vil du her på Fjerdingsheiden?» »Jeg er Olaf krølhårt fra Dal, men hvem er du? Er du af mændenes eller af troldenes æt?« »Ei er jeg af troldenes æt, men godt kjender jeg dig, Olaf krølhårt, thi jeg er nok din frænde». Dette tykkes Olaf underligt, og han frittede, hvem han var, eller hvor han var fra. »Jeg er Sørdal halvtrold«, svarede hin. Da blev Olaf krølhårt glad; thi de var frænder og fostbrødre. Han bad Sørdal halvtrold hjem til sin gård. Sørdal sat hos Olaf i 3 måneder og blev vel fagnet.
Kap. 21.[1] Blandt thingets sager var dette år også Ketil Åmodts. Rolf lovsigemand sagde for ret, at han skulde være skoggangsmand. 19 dage før vårjevndøgn blev retten sat. Vreit var sagsøger, men Ketil selv gav værn i sagen. Ved nonstid gik alle lovmændene i række op på Lovbjerget, men Rolf lovsigemand og Vreit i spidsen. De var klædte i røde kåber, men Rolf og Vreit havde sort kjortel, sådan som lov og ret er. Bød nu Rolf Ketil at rydde kviden; derpå fremlagde Vreit sagen og dømte ham til skoggangsmand, eller idetmindste at være 4 år
- ↑ Kap. 21. Angående den omtalte retsordning skal jeg citere Konr. Maureers:
§ 1. Actoratet udføres overensstemmende med lovens §8 af hr. Balthazar Wright.
§ 2. Actor og rettens formand er under proceduren og domsafsigelsen iført gala; de bærer sin orden i rødt bånd.
§ 3. Dommerne er iførte røde uldtepper.
§ 4. Anklagede er iført den dragt, han selv finder bekvem; han fører selv sit forsvar.
§ 5. Proceduren foregår mundtlig, actor udtaler sig to gange, anklagede, om han ønsker det, 3 gange, ikke flere.
§ 6. Actor nedlægger bestemt straffepåstand.
glad i kager. På sine senere år blev han efter et brudstykke i Flatøbogen meget fredelig og lagde sig efter lærdom. — Meling den spake var en meget anseet mand fra Vestlandet, hvorom andre sagaer har forskjellige småtræk. — Sigurd Johanneson islænding, fordi han hsvde været på et tog til Island — Helland gangende, dette tilnavn henspiller maske på, at han stadig var tilstede ved gjestebud, veitsler og blot.
