og glædede sig inderlig over de gode efterretninger, hun daglig fik ned fra alpen.
Dag for dag blev Ä mere glad i sit nye liv og kunde ikke noksom rose bedstefars godhed og om hyggelige pleie, og hvor munter og hyggelig Heidi var, endnu morsommere end hun var i Frankfurt, og hun fortalte bedstemama, hvorledes hun hver eneste morgen, naar hun vaagnede, altid først tænkte: «Gud sketak, fordi jeg endnu er paa alpen!»
Hver dag blev bedstemama glædet med disse saa særdeles gode efterretninger, og hun fandt, at da alt stod saa godt til, kunde hun endnu en stund udsætte sit besøg paa alpen, noget, der heller ikke var hende saa ukjært, da ridtet op og ned af det steile fjeld alligevel havde forekommet hende noget befværlig.
Bedstefader maatte have fattet en ganske særegen interesse for sit pleiebarn; thi der forløob ikke en dag, paa hvilken han ikke udtænkte noget nyt, der kunde styrke hende. Han gjorde nu hver eftermiddag længere udflugter tilfjelds, stedse høiere op, og hver gang medbragte han ved sin hjemkomst et bundt, der langt borte duftede som kryddernelikker og thimian, og naar saa gjederne om aftenen kom hjem, begyndte de alle at bræge og springe og vilde trænge ind i stalden, hvor bundtet laa; thi de kjendte lugten. Men Øhi havde stængt døren godt til, for han klatrede ikke op høit tilfjelds efter de sjeldne urter for at gjedeflokken uden besvær skulde faa sig et a maaltid; urterne vare alle bestemte for Schwänli, for at dens melk stedse skulde blive kraftigere. Man kunde ogsaa godt se, hvorledes denne overordentlige pleie virkede paa den, stedse livligere kastede den hovedet iveiret, medens dens øine ordentlig straalede af fyrighed.
Saaledes var nu allerede den tredie uge kommen,
