Ja," svarede denne, idet han aabnede salsdøren for ham.
Hvor godt det er, at du kom, doktor!" raabte Sesemann den indtrædende imøde. Vi maa endnu engang tale om schweizerreisen, jeg "maa høre, om du under alle omstændigheder vedbliver dit tidligere udsagn, endog efter at Klara i den sidste tid har været meget bedre."
,Min tjære Sesemann, hvor forunderlig du dog er," sagde doktoren, da de havde taget plads. „Jeg vilde virkelig ønske, at din moder var her; thi med hende bliver alting stray klart og greit; men med dig bliver man aldrig færdig. Det er idag tredie gang, du lader mig kalde for igjen at høre det samme svar af mig."
„Ja, du har ret, og det er rimeligt, at du maa blive utaalmodig; men du maa dog begribe, kjære ven," og Sesemann lagde som bedende sin haand paa vennens skulder det er saa tungt for mig at negte barnet noget, som jeg saa bestemt har lovet hende, og som hun i mange maaneder dag og nat har glædet sig til. Ogsaa i denne sidste slemme tid har hun baaret alt saa taalmodig, i det haab at der iffe var saa længe til reisen, til at hun skulde besøge alpen og gjense sin veninde Heidi, og nu skal jeg stuffe det kjære barn i hendes længenærede glade haab; hun, som allerede maa undvære saa meget nei, det er mig neppe muligt."
,,Men det maa saa være, Sesemann", sagde dok- toren meget bestemt, og da hans ven blev siddende taus og nedslagen, vedblev han efter en stunds for- løb: „Betænk dog, at Klara ikke i mange aar har havt en saa slem sommer som denne; derfor kan der ikke være tale om en saa lang reise, uden at man
