rakte fuld af glæde brevet henimod ham: «Fra Frank furt! Fra Klara! Vil du høre det strax, Ii ?»
Det vilde nu denne gjerne, og ligesaa Peter, der var fulgt efter Heidi og bleven staaende for at høre. Han stemte ryggen imod dørstolpen for at have et fast støttepunkt; thi da var det lettere at følge med, naar Heidi oplæste sit brev. Hun begyndte:
«Kjære Heidi!
Vi har allerede pakket ind, og om to eller tre dage reife vi, saasnart papa er færdig. Han reiser dog ikke med os, han maa først tage til Paris Hver dag kommer doktoren og raaber allerede ved døren: «Afsted, afsted til alpen!» Han kan ikke slaa sig til ro, før han faar os paa veien, og du skulde bare vide, hvor gjerne han selv fulgte med op paa alpen. Den hele vinter er han næsten kommen til os hver eneste na og saa har han altid sagt, at han kom til mig, for han maatte igjen fortælle for mig, og saa satte han sig hen til mig og fortalte om de dage, han havde tilbragt paa alpen med dig og din bedstefader, om fjeldene og blomsterne, om stilheden der oppe over alle landsbyer og landeveie og om den friske, herlige luft; og han har ofte sagt: «Deroppe maa alle mennesker igjen blive friske.» Han er ogsaa selv igjen bleven saa ganske anderledes, end han en lang tid var – han ser nu ordentlig ung og glad ud. Hvor jeg glæder mig til at se det altfammen og at være hos dig paa alpen. Først skal jeg da være sex uger i Ragaz og gjennemgaa en kur, det har doktoren be falet; saa skal vi bagefter op til landæbyen og bo der, og hver dag, det saa er godt veir, skal jeg i min stol blive bragt op paa alpen og være hos dig. Bedste mama kommer med og bliver hos mig; hun glæder
