AAang udpakket, betragtede hun det med store forundrede vine. Først da doktoren igjen kom hen til hende og tog laaget af den ftore æske, idet han sagde: «Se, hvad bedstemor skal faa til sin kaffe,» raabte hun høit af glæde: «Ja, nu kan bedstemor engang faa smage de deilige thebrød!» og hun sprang omkring æsken og vilde strax pakke alt sammen og løbe ned til bedste mor; men bedstefar sagde, at de henimod aften skulde følge doktoren paa veien, og da kunde de tage sagerne med. Nu fandt Heidi ogsaa pakken med den deilige tobak og bragte den hurtig hen til bedstefaderen, hvem den var meget velkommen. Han stoppede strax fin pibe af den, og begge mændene sad nu og underholdt sig med hinanden om mange for(tjellige ting, medens de udpuskede tykke røgskyer. Heidi sprang imidlertid fra den ene af sine skatte til den anden; men medet kom hun igjen hen til bænken, stillede sig foran gjæ sten, og saasnart der blev en pause i samtalen, sagde hun meget bestemt:
«Nei, det har ikke gjort mig mere glæde end at se den gamle doktor.»
Begge mændene maatte le, og doktoren sagde, at det havde han ikke troet.
Henimod solnedgang stod gjæsten op for at vende tilbage til landsbyen, hvor han vilde logere. Bedstefaderen tog æsken, pølsen og torklædet under armen, og doktoren tog Heidi ved haanden, og saa ledes vandrede de nedover fjeldet til Gjedepeters hytte. Her maatte Heidi tage afsked; thi hun skulde vente inde hos bedstemoder, indtil hun afhentedes af bedstefader, som vilde følge doktoren ned til landsbyen. Da denne sagde Heidi farvel, spurgte hun: «Vil De gjerne følge med gjederne op i fjeldet imorgen?»
Det var det vakreste, hun vidste.
