bag sig, for da ryster den altid hovedet og ser sig om til alle sider, gjør medet et sprang høit op i luf= ten og farer saa afsted."
Maaske mærker Peter ogsaa en pist bag sig, som han har fortjent," svarede den gamle.
Det var blot et stykke opover, Peter løb i et træk; saasnart man nedenfra ikke mere kunde se ham, holdt han inde. Han blev staaende stille, dreiede sky hovedet til alle sider, gjorde pludselig et hop, og saa sig saa forfærdet om, som havde nogen grebet ham i nakken. Bagved enhver bust og udaf enhver hæk 'mente Peter nu at se en politibetjent fra Frankfurt komme styrtende los paa ham, og jo længere denne ængstelige spænding vedvarede, jo pinligere følte Peter sig tilmode han havde ikke mere et roligt øieblik.
Heidi maatte nu rydde op i hytten; thi alt maatte være rigtig ordentlig der, naar bedstemama kom.
Klara syntes altid, det var saa morsomt at se hendes løben frem og tilbage og rydden i alle kroge, og ogsaa nu saa hun med stor fornøielse derpaa.
Saaledes forløb morgenstunden hurtig for bør- nene, og allerede kunde man begynde at vente bedste= mama.
Nu kom de ud, beredte til hendes modtagelse, og satte sig ved siden af hinanden paa bænken udenfor hytten, fulde af forventning om, hvad der vilde ske.
Ogsaa bedstefaderen fom nu igien til dem efter at have gaaet sig en tur, fra hvilken han medbragte en stor buket af mørkeblaa entian, der skinnede saa smukt i den klare morgensol, at børnene jublede hoit ved synet af dem. Den gamle gik ind med dem i hytten. Af og til sprang Heidi op paa bænken for at speide efter det ventede tog.
Tilsidst fik hun øie paa det, og det kom op
