I er ikke saa beklagelsesværdige - I har det dog allige- vel godt, som saaledes kan være sammen; tænk paa mit ensomme hjem."
Sesemann havde reist sig op og gik nu med store skridt op og ned i værelset, saaledes som han stedse pleiede, naar noget satte hans sind i stærk bevægelse. Paa engang blev han staaende stille foran vennen, og idet han klappede ham paa skulderen, sagde han:"
,,Doktor, jeg har faaet en ide! Jeg kan ikke taale at se dig saaledes du er jo ikke mere den gamle; du maa rive dig løs en stund, og ved du hvorledes? Du skal i vort sted reise til alpen og besøge Heidi."
Doktoren var meget overrasket over dette forslag og vilde ikke gaa ind derpaa; men Sesemann gav sig iffe. Han var saa glad og saa opfyldt af denne nye ide, at han tog vennen under armen og førte ham hen til sin datters værelse. Det var altid en glæde og opmuntring for den syge Klara at se sin gode doktor, der altid havde behandlet hende med saa megen venlighed og stedse havde havt noget morsomt og op- livende at fortælle hende ved sine besøg. Hun vidste, hvad der var skyld i den store forandring, der var foregaaet med ham, og hun vilde saa gjerne atter se ham fornøiet. Hun rakte strax sin haand ud imod ham, og han satte sig ned hos hende. Sesemann rykkede ogsaa sin stol nærmere, og idet han holdt Klaras haand i sin, begyndte han at tale om reisen til Schweiz, og hvormeget han selv havde glædet sig til den. Det hovedpunkt, at den nu var umulig, gled han imidlertid let hen over; thi han var lidt bange for de taarer, det vilde fremkalde. Derimod gik han hurtig over til det nye forslag og gjorde Klara opmærksom paa, hvor velgjørende og styrkende
