Side:Hassel-Nødder.djvu/35

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

den aabnede dog Rækken af de Stevninger jeg siden har været plaget med. Palle glemte mig denne Rencontre aldrig. Den blev Drageægget til Processer, der have fortæret flere af mine indre Kræfter og Mere af min Livsfriskhed, end en yderlig Fattigdoms Elendighed vilde have gjort. Da jeg i Høst paa Sottesengen havde Omarbeidelsen af Mennesket og Messias for mig, følte jeg mig overtydet om, at jeg ikke vilde have kunnet skrive dette Værk, om dette ikke var skeet før hine Prometheusgribbe af Processer begyndte at æde paa min Lever.

Siden jeg slap fra mine Processer føler jeg en Slags Isnen over Ryggen bare jeg seer et Udskud af en Inkassator. Den, som engang er bleven bidt af „en lang styg levandes En,“ bliver ogsaa bange for en Tougende, hedder det.

Saa dyrt har jeg betalt den Lære, som mine Læsere faae for intet, at ingen Last er farligere end den ædle Dyd, Oprigtighed, paa urette Tid og Sted.