Side:Hassel-Nødder.djvu/25

Jeg maa have elsket den søde Grethe M. i ædleste Forstand. Synet af et Gjenfærd har jeg altid følt vilde udøve en forfærdelig Indflydelse paa mig, ja selv Mennesker, jeg havde næret den største Agtelse for, var det rystende for mig at tænke mig synbare efter Døden. For hiin Piges Geist — hun døde nemlig kort efter — har jeg derimod aldrig været bange. Det har endog i en lang Aarrække forekommet mig, som om hun virkelig tog Deel i mit Vel og Ve, og som om hun oftere omsvævede mig, uden at jeg kunde see hende, uagtet jeg ofte i ensomme Nætter bad hende at vise sig om det var muligt. Hvorledes skulde denne meenløse Skabning, sit hele Liv et fattigt forældreløst Barn, der maatte lære Ydmyghed af Barmhjertigheden — hvorledes skulde hun kunne medføre noget Forfærdeligt? Jeg maatte see hende i Hvidt med Lyseblaat, saaledes som jeg førstegang saae hende og altid tænkte mig hende klædt og saae baade den Falske og eengang den muligens Ægte i Kikkerten.