til det 17de Aar, stod for mig saaledes som den blomstrede i Ferierne med Kaktussens hurtige Fyrighed og overgaaende Pragt.... Jeg saa Moer i Gighen med Bybrunen fore paa en Visit til Nabogaarden med den hjemkomne, altid et godt Kvarteer forlængede Søn. Alt trak mig did: de venlige gamle Folk, Gaardens Præg af Alderdom og Adel, de kostbare gammeldags Møbler i de altid af Vellugt duftende Værelser, hvori et chinesisk Skab med barokke forgyldte Figurer og en pragtfuld Seng med tykt rødt Damaskes Omhæng med Figurer især havde vakt min Interesse. Ligesaa de høie, susende Lønnetræer i Gaarden og rundtomkring en beslægtet Frøkens grotteagtige Gravsted, de høje Hækker med Jasminer og hvide og røde Roser, bag hvilke vi endnu legede Gjemsel, jeg og de to med mig jevngamle Husets særdeles elskelige Døttre og endelig — til disse kom min Tilbedede ofte i Besøg. Da især, naar jeg havde faaet opsnuset det, var det, min gode Moer purredes ud i Gighen, og til at tage mig med.
O lykkelige Dag! Men Tusindfold lykkelig den Dag, da tre lyse Kjoler viste sig i Døren saasnart vi vare med Gighen under de store Træer.
Efter en saadan var det jeg om Morgenen skar Navnene i Træerne.
Med disse Tanker stirrede jeg paa de omfaldne symboliske Træer. Unævneligen vemodige, bleve mine Tanker tilsidst ikke ubehagelige. Besøgene paa hiin Gaard har nemlig altid vakt en lignende behagelig Erindring, som den man langt ude i Mandsaarene fra Skoledagene af nærer for Lørdagsaftnerne.
