Denne siden er korrekturlest
Alle flasker, hin jordens dværg
havde fyldt af sin gjæring,
stablet var i et flaske-bærg:
manden stod på sin gjærning!
stod der så stolt i stut tullup,
bød gud Odin en smage-sup. . .
„Hvad“, sa’ Odin, „er det for søl?“ —
„Jo, det er øl!“
„Øl!“ han svared med ynksomt smil;
„øl blir ej mjødens bane!“ -
„Smag!“ sa’ manden og brummed til,
— det var en gammel vane! —
Odin da smagte, — blev lidt flau,
så på korken og læste: „Schou“.
„Hent mig“, sa’ han, „det træet op
med rod og top!“
Odin drak, og de guder drak,
alle, de blev lidt øre; —
vilde i en begejstret tak
manden til guddom gjøre !
Tænk dig, den gamle sa’ rent ud: „nej;
jeg skal idag til {{sp|Sinsen}, jeg!" —
— Sådan hædret vi har ham her -
i gude-skjær!
