benytte ſig af de forhaandenværende Aktſtykker angaaende Hauge, da vilde man komme til at levere et ligeſaa forvrængt Billede af denne, ſom man kom til at levere et Misfoſter, om man vilde ſkrive den ældſte Kirkes Hiſtorie paa Grundlag af Tacitus og andre hedenſke Forfattere. — Det ſkulde heller ikke tjene til nogen Lettelſe, at vort Univerſitets-Bibliothek i en beklagelig Grad er fattigt paa Danſk-Norſk Literatur fra den Tid, nærværende Arbeide omhandler, ſaa man maatte tye hen dels til Danmark, dels til Videnſkabernes Selſkab i Throndhjem for at faa fat paa Bøger og Aviſer fra hin Tid.
Hvad de i nærværende Skrift citerede utrykte Kilder fra Rigsarkivet angaar, da forefindes disſe, naar ikke Andet er bemærket, ſom Bilag til den Haugeſke Proces. De mundtlige Meddelelſer, der ere benyttede, ere alle blevne underlagte den ſamvittighedsfuldeſte Kritik. Sagnet har nemlig bemægtiget ſig flere Partier af Hauges Liv, ſaaledes ſom ofte er Tilfældet med ſtore Mænd af uſædvanlige Skjæbner; Meget af hvad der fortælles om Hauge, er derfor uhiſtoriſk. Forfatteren har kun da driftet ſig til at benytte ſig af mundtlige Meddelelſer, naar de enten bleve fortalte af Øienvidner, eller af de ældſte blandt Hauges nulevende perſonlige Bekjendte, eller de fandtes bekræftede i Aktſtykkerne. Hvad der efter Traditionen er bleven berettet om Hauge, det tør derfor ſkjænkes fuld Tiltro. — Citaterne af Hauges Skrifter viſe altid — forſaavidt ikke anderledes utrykkelig er bemærket — hen til de førſte Udgaver af ſamme.
Forfatteren har troet ſin Opgave at være Hiſtorieſkriverens og ikke Advokatens. Det er derfor kun af og til og ligeoverfor de meſt fremtrædende Misforſaaelſer, at man vil finde modſatte Synsmaader gjort gjældende og Uſandfærdigheder gjendrevne. Derimod er der ſtæbt efter ved poſitiv Fremſtilling at fremſtille Kjendsgjerningerne i deres fulde Sandhed. Herved vil ogſaa Enhver have tilſtrækkelig Forudſætning til at opgjøre ſig en ſelvſtændig Mening med Henſyn til hvad der baade i Tale og Skrift er kommet til Orde i Retning af Uretfærdighed mod den ſtore Bodsprædikants Minde.
I November 1874.
