57
fængselscellens stille rædselsstund, da vendettaens knivstik finder en, som vetskræmmer; man har paa den anden side udsigt til snarlig amnesti, udvirket netop av denne samme «mano magcia», — som lokker. Man saa f. eks. nys paa Sicilien, hvor amnestien naadde nogen røvere, som paa ægte banditvis hadde snappet op folk og presset løsepenge, mens endel journalister, dømte ved krigsret, blev siddende for endel uoverveiede udtryk i en hidsig stund.
Det er derfor heller intet under, at saaledes eiendomsbesidderne den dag idag i en stor del av provinsen Palermo mer end gerne betaler briganten Gandino en aarlig tribut for at faa være ifred, — som en politimester udtalte i Milano-processen: «Eiendomsbesidderne henvender sig til de værste keltringer, for de er de bedste beskyttere» Det er vel ud fra det synspunkt en siciliansk professor nys skrev, at mafiaen er «en institution at respektere». — Det er heller intet under, at man tit gaar politiet forbi og ligesaa godt direkte til mafiaen for at faa sine stjaalne ting igen. Jeg kommer til at minnes en tyvehistorie fra Palermo. En dag hadde en baron mistet en kostbar hoppe av ædel race. Alle vidste, at det var Siciliens mest berygtede røver, som hadde stjaalet den. Baronen vidste det ogsaa. Og han var meget
