56
De stygge mord, de sværeste tyverier forblir
uopdaget. Man kommer f. eks. bare fra
Palermo til at minnes det store tyveri i selve
appelrettens lokale, eller plyndringen av en rig
hertugindes palads, eller bortbringelsen av hele
10 millioner genstande fra laanekontoret, uden
at noget blev opdaget. Paa en eller anden maade
staar politiet bag; er det ikke anderledes, saa
slusker de med efterforskningen, lar vigtige spor
bli gamle, før de undersøger dem, lar bilag forsvinde,
klæsplag med blodflækker ombyttes
o. s. v. o. s. v. Og stundom stanser efterforskningen
vilkaarlig op, fordi der skimtes en
høitstaaende som impliceret, en mafioso in guanti
gialli; sagen ligesom dør hen, øvrighedens smule
nidkærhed er ikke mere, politiets sporsans svækkes;
da hvisker man, av frygt for denne
«mano magica», denne hemmelighedsfulde haand,
som staar bag det hele. Og de arresterede slipper
ud en efter en paa grund av «utilstrækkeligt
bevis».
Men kommer det alligevel til sag, er det vanskeligt at faa dom istand, for andre mafiosi optræder og sværger falsk. Og blir nogen ligefuldt knebet, vælges han altid ud av «mafia bassa»; disse ved jo, at de slipper alligevel lettere ved i taushed at ta alt paa sig, end naar de i hevn vilde røbe de medskyldige: man har jo
