51
mafiaen staar i intim forbindelse med de mest kendte banditer. Det fortælles om en røver Leone, at han var saa frygtet, at man letted paa hatten, naar hans navn nævntes; det var saa langt ned som i 1877. Denne røver var en av den nu fængslede deputeredes bedste venner og saaes i hans teaterloge, som laa side om side med politimesterens.
Det er saaledes frygten ude i folket, som skaber den moralske atmosfære, som skal til, forat mafiaen kan trives og angiveri ikke gøre det av med den.
Men det er ogsaa fremdeles et andet moment i folket, nemlig egennytten.
For at forstaa det maa vi se paa de sociale og politiske forhold paa Sicilien, saadan som de har artet sig efter 1876. Her ser det nemlig omtrent ligedan ud som før 1876; man ved, at de saakaldte liberale regeringer ingen større reform har gennemført, men kun holdt folket hen med løfter. Under Bourbonerne trivdes mafiaen bedst i de provinser, hvor plantagesystemet trivdes bedst. Det gør den den dag idag. Den hører fortrinsvis hjemme der, hvor det blodige oprør brød ud 1894. Den breder sig mest der, hvor emigrationen er størst, hvor bygselmændene
