stans ved jordarbeider-konflikter, med egne probiviri (skønsmænd) agricoli.
Jeg tror ikke, man lettelig overvurderer betydningen av denne kongres som led i det sociale reformarbeide i Italien, ikke saa meget paa grund av det enkelte partipolitiske rop, som lød under mødet: «Socializzazione della terra!» som paa grund af den sammenslutningens tanke, solidaritetsfølelsen, som her gjorde saadant mægtigt skridt. Ja, det staar for mig, som dette er det væsentlige, som er sket i det offentlige liv i Italien i det sidste aar, denne følelse av sammenslutningens nødvendighed for at opnaa bedrede kaar.
Forøvrigt er sammenslutningen mellem arbeiderne som tanke kendt nok og er ikke fra idag. Jeg skal nævne nogen av de former for sammenslutning, som eksisterer. Ligesom fabrikanter og handelsmænd hadde sin camera di commercio, som allerede for 10 aar siden ved lov fik sin retslige position som voldgiftsdomstol med sine probiviri, saa skabte arbeiderne camera di lavoro – det var fabrikarbeiderne i byerne, som skabte det, imod camera di commercio; men dette arbeidskammer har maattet vente paa sin lovformelige stadfæstelse til for-
