Side:Hans E. Kinck - Italienere.djvu/26

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

der fore. For godsbesidderne har forpagtere – og de har tit igen bygselmænd, og selv øder de sine indkomster inde i en av de store byer. Som regel tilhører disse eiendomme omkring Milano det milanesiske aristokrati; men ogsaa meget tilhører det vinskibelige bourgeoisi, som har arbeidet sig op.

*

Her ude paa dette vældige dambræt av en slette spiller godseierne schak med bønderne. Der er dem, som tror, at de spiller kanske saa længe, til der kommer tider, som slaar brættet overende og blander brikkerne paany. Herude fra disse marker er det, vi læser saa tit i italienske aviser om arbeidere, som faar pellagra, fordi de ikke har raad til at koge sin maisgrød i salt; her hænger en 60–70-aaring i sygdomsavsindet sig op i et træ, som avslutning paa et helt liv i sult; eller han kaster sig ud av et vindu. Hvis man ikke i tide faar ham anbragt paa det overfyldte hospital for pellagra-syge.

Bonde-streikerne har iaar pjutret som en lang lunte over sletten, helt fra Schweizergrænsen til Ferrara og Ravenna ved Adriaterhavet. Den pleiet jo at pjutre hvert aar; men iaar har den pjutret mer ustanselig end ellers.

Jeg skal nævne nogen tal, som gir indblik