Side:Hans E. Kinck - Italienere.djvu/24

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


Det var blit godveir, da jeg om morgenen kørte til stationen. Skrattende solskin under blaa høst-himmel. Skravlende mennesker langs de hvide murvægge! En saadan godveirsmorgen efter uveir i Italien skaber en følelse, som det første saltvandsbad i det fri skaber den første virkelige sommerdag hjemme i Norge; der dirrer en sundhedens ekstase gennem luft og sind – en opstandelse er den, for krop og sjæl …

*

Paa stationens trappe, og udover vestibulen, og paa perronen, sad der fuldt av arbeidere paa sine hjemmegjorte stri-kofferter. Det var mine gamle venner fra Luzern og Lugano. Der var en i blaa fransk bluse, som jeg nok syntes, jeg skulde kende igen; det var «master», som kaldte mig «tedesco» og førte an i nidvisen. Kanske