208
avslutning. — Jeg skal i et følgende brev gi en udsigt over hans næste fase.
II
Forfatteren sa til intervieveren: Kunsten skal først til at begynde nu! Og han annoncerte en ny serie romaner: «Liljens roman».
Det blev imidlertid egentlig det, jeg vil kalde Eleonora Duse-perioden i hans digtning, som begyndte, den dramatisk-«symbolistiske» fase. Hovedrollerne er skrevet for Duse. Og det har virket tilbage paa hendes kunst og bidrat til at udsuge den sjælelig, eller i det mindste til at fremskynde den syge, som udvisker og svækker hendes plastik. Allerede da jeg saa hende første gang — og det er kun en tre-fire aar siden — var hun ikke fri for maner.
I det lille stykke Sogno d’un mattino di primavera (vaarmorgen-drøm) er der maaske noget av Ibsen, noget av Maeterlinck — man har ialfald paastaat det stadig. Men det forekommer mig, at ogsaa — og kanske ikke mindst — Botticelli’s flora-billede gaar igen. Dette lille drama er nem-
