198
overrasked han sine bolde beundrere og sparked benene unna dem med sonetterne Rileggendo Omero (ɔ: ved ny gennemlæsning af Homer), hvori han selv holdt dommedag over sine to bøger og udtalte sin anger over den «syge kunst» («artifizio malsano»), som gik igennem dem.
Han er straks i begyndelsen vuggende og uviss som et slankt siv for vindene. Episcoposamlingen er tydeligvis blit til under indflydelse av Zola og av arbeider av Verga — kanske ikke mindst under indflydelse av Verga ved sine bonde-noveller, Italiens mest ægte moderne digter.
Men han slog først igennem og vandt europæisk ry paa L’innocente (oversat til fransk: L’intrus), en knugende fortælling om kærligheds ophør i et samliv og om kærligheds opblussen paany, naar det er for sent; da er der nemlig kommet et illegitimt barn imellem og stænger for forsoningen. Vi kan neppe frigøre os for fornemmelse av konstruktion; der er mekanik, det pinliges mekanik. Pinlighed paa pinlighed! et orgie i sjælepinsler!
Men her har det retoriske i hans stil udfoldet sig, saa blændende som ikke før; hans skildringers hele, og eneste, hensigt er at blænde, — blinde ved sin glans. Jeg har ved en anden leilighed nævnt maleren Michetti, i hvis hus
