196
sigtigvis har han hidtil kun befordret en akt i trykken i et tidsskrift.
Dette stykkes historie er typisk — typisk for ham, typisk for saamegen yngre italiensk kunst, og det fremkalder for ens syn paany det fornøielige billede av dets forfatter, en i al hans spræl og mangel paa tyngde komisk skikkelse.
Gabriele d’Annunzio — il poeta Abruzzese, Scarfoglio’s ven og reisefælle paa dennes nu verdenskendte lystyacht, er fra Pescara ved Adriaterhavet, hvor hans far, Antonio d’Annunzio, var syndakus (ordfører og borgermester). Min hjemmelsmand, bysbarn og bekendt af forfatteren, karakteriserte faren som «ekscentrisk», moren som «blid» og «mild»; men den karakteristik er jo saa svag og tillige saa schablonmæssig, at man i grunden ikke ved stort mere ved den, og den hører som bekendt for tiden kun hjemme i skolekompendierne[1]. Men en ting kan man se følger ham fra hjemstedet: det er
- ↑ Den samme hjemmelsmand benægted ogsaa — hvad jeg har set en tidsskriftkender hjemme fortælle —, at d’Annunzio var hans nom de guerre. Hans fars familjenavn var Rapagnetto; men da denne blev adopteret av en d’Annunzio, antog han dette navn.
