188
flasken: Ecco un litro, signore! sa hun sky, men med det erkendtlige blunk og gled ud igen.
Jeg forstod, at det var petroleumsprisen, som var sat for vinteren; nu gjaldt flasken for en liter.
Og jeg hadde ikke hjærte til at skride ind og protestere. Det var jo ogsaa urigtigt at gøre det, eftersom hendes fryd over 17 centisimi pr. indkøb var ti gange stærkere end min ærgrelse. Hendes vinding denne gang kom jo ikke som drikkepenge eller almisse; hun tilvendte sig snedigen disse soldi i en forretning, ligesom høkeren og slagteren. Det var det, som gjorde hende saa feststemt.
Signora Ottavia var fra nu av til stadighed situationens øverste, hvergang det gjaldt regninger. Men det skal siges til hendes forsvar, at hun altid udnytted sit hegemoni forsigtig. Det koster jo i det hele aldrig svært meget at bli trukket op i Italien.
Men i samme leilighed bodde en nordtysker. Det var en lærd og nervøs ung mand. Han hadde en «famoser bart», som han stadig og omhyggelig greied op fra sine sensuelle læber, som lyste rødt og vaadt lang vei. Han snakked altid om Andrea del Sarto, «mesteren over alle
