som hvert især fulgtes av et fast og urokkeligt buk, – da vilde de hvisket servilt: «É un signore! – Sicuro!»
Og han med mundspillet vilde gjort et nyt forsøg paa at træffe den fremmede mands fædrelands toner. Jeg reiste mig ikke; jeg lod dem flyde ud og gli indover mig. Man faar blandt andet se mere, naar man lader folk flyde ud.
Og det jeg vilde se, var deres racefølelse. Denne samling som sad her, var den mest internationale, jeg kunde træffe av italienere; det var netop de med sit eget land mest misfornøiede. Men deres raceinstinkter var i orden paa hver eneste en.
– – – «Master» reiste sig og foredrog en nidvise over tyskerne; den var yderst slem saavel i aand som især i glosevalget. Hele kupéen satte i med. Den var stundom saa slem, at de nærmeste søgte at kvæle forsmædelsen og satte i med «pong-pong» eller «sing-song»; og da skotted de bort paa mig med skelmsk medynk. Men de var i en eneste kluklatter-jubel alle tilhobe; jeg har sjelden set noget mere spillende end disse øine, naar man kom til de slemme steder.
– – – Der kom en ny station med nogen minuters pause. For at følge «masters» reglement tog jeg min koffert ned og markerte min
