Signora Ottavia
Hun var fed og svær, av dem som italienerne beundrer og snur sig om efter paa gaden. Hun hadde krusete sorte barter som en yngling paa 19. Store sorte pupiller og et øieæble som var gulligt og massivt, uden lysets spil inde i sig. Hun var nok sine 55.
Det var min værtinde. — —
Jeg la frem til indkøb av petroleum den første dag 70 centisimi — det literen koster.
— Hvad koster literen? sa jeg.
Hun fik det stive linedanser-blik, som stirrer saa uvægerlig bent frem i tomme luften; og øienlaagene fik morsomme skælvende fimrehaar. For ogsaa italienerne kender det bondefule blik, naar de blir var ugler i mosen, eller naar der er avgrunde til begge sider. Det blik tilhører ikke Norge som eneret; det er de som ikke reiser nok, som tror det; det er med det som med be-
