Side:Hans E. Kinck - Italienere.djvu/174

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

agtige glædes by. Det er Piedigrotta-festen den 7de og 8de september. Hvad der er av spillopmagere, møder da op; og spillopmagerne fra Neapels gader er ikke harmløse.

Det er egentlig en kirkefest ude ved kirken nær «Vergils grav», der hvor den vældige tunnel skærer ind under Posilip-haugens ryg. Og som saadan er den da blit en folkefest, hvor bærmen samlet har sin aarlige opvisning i livsytring. Jernbanetogene er overfyldt de dage, og der gaar ekstratog lige fra Rom. Der er optog; – og her spiller avismændenes ridt hovedrollen – cavalcata dei giornalai – tilligemed «sangenes vogne» – carri delle canzoni. Der er dans, musik: fyrværkeri, kapløb og leke. Det er en friluftsfest, og der spises ude ved Posilip-haugens fod.

Og man tar natten til hjælp; da sværmer de karnevalsvildt gennem den svære tunnel. Man kaster sig ud i festens yre brus, bader sig i livsrus, som det var et av de hedenske mysterier. Folkefestens bakkanal og larm er steget med aarene, og de tøilesløse løier har udartet, saa de bra borgere nu holder sig unna, og tilslutningen i det hele vistnok er avtat; pøbelen raader grunden alene derude den nat.

Men der er en side ved denne folkefest, som hele landets opmerksomhed fremdeles er fæstet