ambition trods sin armod. Det er snyltedyrene i det neapolitanske samfund; det er oldtidens klienter, som antichambrerer, de antike umbrae, som gaar igen. Det var disse og deres velyndere, som Saredo rammed i sin første indberetning om Neapel.
Oprydningen er begyndt. Allerede i 1889 indviedes under de kongeliges nærvær den vældige gadeomregulering, lo sventramento della Sezione Mercato, hvor koleraen herjed styggest 1884. Der blev lagt virkelige gader gennem dette dueslag, for at lede golfens havbris ind i bulerne. Dette arbeide har hidtil kostet 151 millioner, og der vil, som ministerchefen oplyste i sin store banket-tale i Neapel i høst, bli anvendt endnu ca. 50 millioner frcs.
Saredo pegte paa botemidlerne for at reise byens moralske sundhed: Byen skulde bli en industriby for at sysselsætte proletariatet. Og en nationaløkonom – professor Nitti – har nylig udregnet, hvor byen dog ligger bekvemt til for at bli en fabrikby. Han har fæstet sin opmerksomhed ved vandkraften i Italien. Nu lægger landet ud i det hele ca. 200 millioner frcs. aarlig i kul for at skaffe sig en million
