140
fremme før, da han blev forfulgt og efter 98— revolten sat i fængsel sammen med de andre. Han kræver god disciplin i sin skare; derfor lar han sig nu vælge tre fire gange op igen i sin valgkreds og frasiger sig kammerhvervet, for at gøre skaren tættere og gi valget vægt, naar han saa endelig bekvemmer sig til at svare ja. For ham er «stat» i grunden et ukrænkeligt begreb. Socialismen er mer og mer blit ham en videnskabelig disciplin, og siden grupperne i fællesforeningen begyndte at skille lag, er han i sine taler begyndt at fremholde stærkt nødvendigheden av «educazione politica», noget man ikke hørte om tidligere, da den ifølge sagens natur var meget mindre end den nu er; dette med kultur anvendes jo ofte ogsaa her sydpaa for at skræmme, naar de første tegn til differentiering viser sig. — Turati taaler ikke sprang, ligesom hans tæt sammenføiede artikler i hans ugeskrift «Critica sociale» ikke taaler det. Lidt tung logik, lidt kompakt, en indolent logik; men dialektisk blændende — man kan maaske merke, at han især har læst megen engelsk filosofi og social-literatur. Forøvrigt gir han ved sin optræden i den senere tid indtryk av en mand som vil ind igen i det «gode selskab», — muligens spiller Millerands lysende endeligt ind.
En helt anden skikkelse er professor Ferri;
