139
kommune fra de konservative, og en av venstre — Mussi — blev borgermester. Det republikanske parti, som i den by er stærkt, med egen avis — Italia del popolo, og som staar i livlig rapport med republikanere i Schweiz og over i Argentina, skilte først lag og meldte sig ud av fællesforeningen. Misstemningen gjaldt socialistføreren Turatis person. Men spændingen er øget, og under valg ifjor vaar udarted den til sammenstød paa knytnæver; av pur chikane mod Turati hadde dengang republikanerne sat en straffange, anarkisten Calcagno, op som modkandidat.
Splittelsen bredte sig som smitte. Ogsaa socialisternes samhold rakned op. Der var en spåk fraktion — riformisti — med Turati som leder, og en mer paagaaende — rivoluzionari — som skældte fællesforeningen ud for at være sovnet ind i kommunestyret og slet ikke at ha til hensigt at opfylde de løfter de hadde git før valget; man sa bent ud, at denne slaphed skrev sig fra frygt for at miste det pengetilskud, som deres «arbeidskammer» oppebar.
Disse to fraktioner samler sig om Turati og kriminalisten Enrico Ferri.
Der er i grunden noget indolent og lidenskabsløst ved Turatis personlighed, noget seigt despotisk; kanske det ikke var saa stærkt
