forøvrigt ligger han paa lur efter modpartiets utopier og venter – og søger stundom ved at fremkalde vanskelige streiker at paaskynde bølgen, da han kan komme til og værge de store kapitaler, eller han kaster ind ændringsforslag for at forpurre. I virkeligheden selv programløs, kanske i grunden en smule uproduktiv av væsen; han er jøde; – men han er oprindelig ingen høker i politik. Det er noget av en despot, en diktator-natur, den av alle politikerne, som kommer det gamle italienske begreb om statsmand nærmest. En logisk, tæt individualitet, som maa fange ens interesse. Thi vel har situationen ført det med sig, at han nu er kommet til at lægge roret den anden vei, saa han er blit en skikkelse med nattens skygger over sig, – men ligefuldt, det er en klar og høi skikkelse. Det er de skikkelser, som i smaa lande blir forfulgt og udskældt for intriganter og forrædere mod den gode sag, mens frasemagere, som ved første kritiske knibetag gør kuvending og forraader det lille lands av dem selv oparbeidede politiske passion, gælder som hædersmænd – eller forfremmes til amtmænd. –
Helt forskellig fra en skikkelse som Sonnino er det nuværende ministeriums chef Zanardelli. For en to-tre aars tid siden overtog han regeringen uden portefølje, dengang Sonnino beredte
