117
og Martial besang syden — mod malariaen, mod oversvømmelserne. Saa maa der finans-reformer til — skatten paa arbeidsprodukterne maa omlægges; der maa skaffes billige laan til kommunerne. — — Hans række indtryk var en eneste jammer fra ende til anden; han hadde ikke hat idé om, at det saa slik ud ...
I begyndelsen av oktober var Zanardelli færdig. En maaneds tid efter reiste forhenværende minister, den deputerede Sonnino sydover. Han er nu det moderate partis fører i kamret, arvtageren efter Crispi og Rudini, oppositionens leder mod ministeriet. I og for sig en kraft, en personlighed. I Neapel holdt han sin bankettale. Han er tør; hans programtaler er som algebra. Og naar han vil være poetisk, saa nøier han sig med at citere andres digte — han er jøde. Sammentrængt var hans tale følgende:
Jo da, vi har en meget god idé om, hvordan her ser ud, her syd. Det er noget, vi alle har kendt til — det er ikke noget at anstille sig overrasket over. Vi kender endog grundene: Det er jordbruget, det stikker i — grundskatten (imposta fondiaria)! det er hypoteklaanene, som ødelægger jordbruget. Dette uvæsen at laane paa jorden! — dette utal av smaabanker, som lever av at være mellemmænd! Og saa er det de store banker i Neapel, som eier alt i jorden.
