111
kamret uden knur og modstand, og tonen over modstanden er — efter den lille prøve, kamret gav i december ifjor — den samme som i vort storting, naar der skal bevilges til en stambane, og distrikternes snakkesalige udueligheder faar sveiv paa lirekassen.
Der er nemlig en skinsyg spænding mellem nord og syd, som regeringerne før stundom har spekuleret i og fremelsket. Den er gammel, lige fra 1886, da grundskatten ordnedes. Da brød den ud i kamret.
Men den stikker dybere, stikker noget i racen. Antagonismen er indgrodd; de i nord liter ikke paa dem i syd. Ja, saa langt syd som i Abruzzerne: — nævner de «napolitano», saa har de nævnt en keltring, det har jeg hørt mer end en gang. Kanske det av virkelighed, som der dog, trods overdrivelsen, ligger bag en saadan opfatning, — kanske det, naar alt kommer til alt, imidlertid blir det aller vanskeligste ved dette vældige, vanskelige syditalienske spørsmaal.
