110
de saakaldte «fasci» (1890—92)[1], bondeforeninger, som bl. a. skulde ta sig av bygselkontrakter og talte kollektivismens sag; men de blev jo med magt opløst av Crispi og beleiringstilstand proklameret isteden. Men organisation tør komme, skønt det vil falde vanskeligere at gøre disse bønder solidariske, end det faldt i Norditalien.
Indredepartementet har tit maattet træde til med pengeuddeling i de apuliske smaabyer, og arbeids departementet har maattet gaa igang med arbeider for at lindre nøden. Men endnu er ikke det vældige vandledningsprojekt — aquadotto pugliegg — naadd ud av komitebearbeidelse, skønt der er faldt lov for det. Det skriver sig helt fra 1868. Men det er dyrt; det kalkuleres til 163 millioner, men med overskridelser og renter sætter man vandledningen til 260 millioner. Det er Selefliodens vand, den som falder ud ved Salerno, som agtes ført ved tunnel gennem Appeninerne med en hovedledning paa 262 kilometer (＋ forgreningerne = 1398 km., total = 1660 km. — lidt mindre end avstanden fra Rom til Berlin) Gennem fjæld kommer den til at gaa 75 km. — fem gange længere end Gotthardstunnelen.
Men dette kolossale projekt gaar ikke gennem
- ↑ Jfr. f. eks. De Felice: La questione sociale in Sicilia.
