Hopp til innhold

Side:Hans E. Kinck - Italienere.djvu/119

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

107

en udgift og ingen fortjeneste; derimod for mulæslet, som trækker bondens plog eller kører grønsagerne til torvs, betales der.

Her er vi altsaa ved misèrens oprindelse: agrarforholdene.

Ulykken ved det gamle romerske samfund var igrunden skillet mellem byen og landet, som holdt sig saa uoverstigeligt; og landet blev altid ofret for byen. Det skille er ulykken den dag idag. Og det merkes stærkest her sydpaa, fordi der er saamange, som lever av landet. Giolitti, den nuværende indenrigsminister, har forlængst gjort opmerksom paa, hvor skatterne tar tungt paa jordarbeidet. For industrielle og kommercielle indtægter er der saaledes et skattefrit beløb indtil 533 lire; men den, som køber en liden gaard for den samme sum, som den anden satte fabrik eller handel igang med, eller begyndte en osteriforretning, han betaler skat straks, selv om han ikke tjener 533 lire Og den italienske stat har ikke den klækkelige post til akerbrugets ophjælp paa sit forøvrigt forsvindende lille landbrugsbudget, som f. eks. Preussen og Frankrig har.

Bøndernes levesæt er da ogsaa i samklang med deres livsvilkaar. En Messina-præfekt skildrer saaledes forholdene saadan som man finder dem blandt bygselmændene paa den romerske