98
ingen luksus at ha et skib, det er nødvendigt for hans «aands rekreation». Og saa siger han, at han desuden købte skibet, fordi han vented krig i Middelhavet:
... først en liden let seiler, saa en liden dampbaad, som jeg gjorde mest muiig hurtiggaaende, jeg blev sjømand, jeg lærte at kende alle landingssteder, alle smuthul, alle Middelhavets telegrafstationer, og dem paa Atlanterhavets Europa-side, jeg satte mig istand til, hvis der imorgen udbrød krig — som det var lige ved under Fashoda-affæren — da fuldstændig at beherske situationen og i nogle faa maaneder at skabe mit blads lykke.
Altsaa ingen luksus! alt for at skabe en moderne avis i Syditalien.
Og saa gir han en udsigt over Matilde Serao’s og sine reiser. Han finder, at de ikke er saa mange: «men mange af vore kolleger, som reiser ligesaameget som vi og mer, de reiser ubemerket og vækker ingensteds opmerksomhed eller vender de nysgærrige blikke paa sig» — lægger han til med selvfølelse.
Det, det kommer an paa her, er jo reisernes budget; det leveres ikke. Og om det blev leveret, vilde ingen tro det, ligesaalidt som man tror paa de fremlagte regninger. Det er den ene svaghed ved hans redegørelse. Den anden er den, at det, som nævnt, er de av skandalen berørte, som leverer ham attesterne. Intet bevis,
