87
Og hans kvindeforbindelser var legio. Jeg
skal ikke her gjennemgaa dem nærmere;
hans biograf Mazzuchelli har desuten foretat
optælling, — foruten at han jo selv i sine
breve har foreviget dem og mindes sin elskov
med stolt fryd. Hans eros kjendte de forskjelligste
avskygninger, like fra digterindekultus
(f. eks. til Sirena) ned til kokkejentekurtise
og flygtig glædespike-bekjendtskab;
han stod i forhold til adelsfrøkener som til
gifte fruer, og hans galante eventyr fyldte
stundevis staden med skandal-stof. I sit hjem
holdt han i grunden etslags harem. Og hans
stræv for at holde det gaaende med kjærlighed
paa saa mange hold er kostelig. Han
hadde en stor øvelse i at behandle kvinder,
besad den eggende blanding av brutal kynisme
og tryglende ømhed; han kunde være søkt,
fuld av omsvøp i sin tilnærmelse, og han var
jernhaard som en hingst, kunde skjelde ut,
ydmyge. Som prøve paa denne blanding er
brevet til Lucietta enestaaende — hun er
rømt fra ham, og nu skal hun piskes tilbake.
Men traf han paa virkelig dannelse, blev han
famlende. — Uforbeholdent lægger han sit
væsen frem, ogsaa da ifølge naturens lov hans
magt over kvinder er i avtagende, ja endog
da den har faat det senilt gramsende præg.
For denne sidste fase av erotisk uformuenhed
er et brev til en fløitespillerske av levende
virkning; brevet er et følgebrev — hun staar
