RESUMERENDE KARAKTERISTIK.
Pietro Aretino eiet en sjelden tæft, han eiet
veirhaar som et rovdyr. Likesom han
tæfter sig frem til og snylter paa stor kunst,
veirer han og snylter han paa den celebre
uret: han vet paa en prik hvem han staar
sig paa at komme til undsætning. Men hans
intelligens, hans hjerne var svak. Han som
skubbet sig frem, saa han stod blandt tidens
stormænd, ham gled i virkeligheden alle tidens
aander sporløst forbi; — og han hadde dog
samtidige som Macchiavelli († 1527), som jo
alt i Il principe genialt ante Italiens enhed og
renselse for «barbarerne», likesaa bestemt som
digteren Giusti tre sekler siden; og utenfor
Italien levet Erasmus († 1536) og Rabelais
(† 1553). Som fuldblods middelaldersjæl undlot
han hele sit liv at skille mellem væsentlig
og uvæsentlig; og paa bunden var han fyldt
av mørketidens hele overtro. Denne barnslige
psyche kommer ogsaa frem i hans evne
