76
utstiller helgenerne og englene, de første uten al jordisk blussel, de sidste blottet for ethvert himmelsk klædebon. For se: dannede folk, naar de modellerer — jeg nævner ikke Diana med klær, men Venus uten, se, de tildækker dog ialfald med en haandstilling de legemsdele, som man nu engang ikke avdækker; mens derimot dette taktfulde geni, som sætter kunsten over religionen, saa langt fra iagttar decorum ved martyrerne eller jomfruerne, at han jo endog fremstiller skikkelser som bortføres efter sine genitalia — det som gjør at én bare har én ting at foreta sig: lukke rødmende sine øine, som man gjør det foran billederne i et bordel, eller paa en vellystig badeanstalts murvægger, — men foran et høitidelig kor ønsket man sig dog forskaanet i saa maate. Og derfor har man sagt — jeg vet ikke nu hvem — at det er bedre slet ikke at tro end at tro paa den vis og derved utrydde troen hos sin næste. Foruten at jo de udmerkede egenskaber ved slik beundringsværdig kunst ikke kommer helskindet fra den slags, fordi det vidunderlige ved deres kunst, i det øieblik det faar en tilrettevisning fra de troende, da netop blir døden for selvsamme kunstverks ry ...» Slik fortsætter han nedover i moralsk harme, og sier saa blandt andet, ordret oversat: «Vor sjæl har i langt høiere grad from følelse behov end den nydelse, som en livfuld tegning skaffer.»
