61
avledes av «Arezzo» er opkaldt efter ham! I samme art selvkultus utgir han ogsaa tilsidst de to bind breve til Aretino (1552). — Han sætter heller ikke sit gode hjerte under en skjæppe; han fortæller, at de trængende overrender ham, likesom han meddeler hvorledes han lik Messias besøker dem i deres hjem, — ja, forholder os end ikke, at nu bestilte han just skjorter, lakener og putevar hos en fattig enke bare for at skaffe vedkommende arbeide og mat. —
Pietro Aretino gjælder i historien for en helt i «la maldicenza», i nedrakning. Det er ogsaa han selv, som i pur forretningsdygtighed har slaat det fast. Men ser vi nøiere efter, blir indtrykket en smule anderledes, hvormeget han end selv reklamerer med at hans nidkvad f. eks. drev en yngre digter i døden. Pietro Aretino kvier sig i virkeligheden saare ved at gaa løs paa et bestemt bytte, ialfald at dømme efter hans trykte verker, — hvad jo ikke forhindrer at hans tunge privat kan ha været i virksomhed. Han vil helst ha venner. Specielt rører han nødig sine jevnaldrende skrivebrødre; han roser dem, han bent ut slaar sig op som deres aandelige far eller impressario. 1 ethvert fald lusker han helst rundt om ofret og truer knurrende.
De direkte tigger-breve er selvfølgelig i tidens smak og minder om dem Cellini skrev til Cosimo; det er først, naar han begynder
