54
end en kynisk foragt likeoverfor et kjøpt redskab. Intet er naturligere end om der, netop i sammenhæng med tidens optrevlede psykologi, paakom en hersker en ustyrlig trang til midt i løgnagtighedens myretue-liv omkring sig at plante ned en gnistrende, skarpslipt sandhed, som han saa moret sig at se løgnhalser befippet vimse rundt om og ta stilling til. Den slags forbløffelse hører jo i al stilhed til livets vildeste komik. Jeg vil ikke frakjende Frants I denne sans for komik: han har ledd sin underfundigste latter ved synet av en proletarappetit, som i situationens medfør utviklet sig til skinbarlig sverdslukeri. — Men for de lærde er, som sagt, inskriptionen locus desperatus.
Selve republikkens tillidsmænd, særlig dogen, rører Aretino aldrig; han bare smigrer dens «serenissimo» — hovedbrevet findes allerede paa folio 3 i første bind breve. Men han smigrer forholdsvis sjelden; man faar det indtryk at han med vilje økonomiserer, saa rosen skal ha virkelig vegt, naar den kommer. Stort anden valuta end asylret har han forresten neppe faat.
Han naar frem til smaafyrster i Tyskland og korresponderer med Polens dronning. Og han har sendt agenter til fjerne hoffer. Der foreligger saaledes breve fra en saadan i Lissabon, hvor der gives nøie besked, hvilken Braganza nok ønsket et smigerbrev og kan betale, samt opgives titler paa en anden han
