52
breve ser vi saaledes han lar fire forskjellige stormænd i maanedsvis gaa og vente paa — og denne ventetid var dem ikke kosteløs. Og hver ny utgave utvides og forsynes med nye breve. — Paa det vis blir et saadant bind en kilde til ustanselig indtægt. Breve egner sig i det hele bedst, og han forregner sig sjelden; sker det, lar han høre fra sig, om det saa er selve paven — nemlig i breve som indtages i næste bind, hvor da ogsaa de gavmilde lovsynges som eksempel til efterfølgelse. — Og denne art forretningssmidighed deler han jo med tiden; vi kjender f. eks. hans samtidige Benevenuto Cellini’s kostelige forhandlinger med Cosimo, der han kjæmpet for at faa sin Perseus godt betalt: man pruter med fyrsterne og deres skatmestre i ordelag som paa et fisketorv. — Aretino har ikke mindre end 6 tykke bind breve, hvor der vrimler av takkeskrivelser og paatrængende breve til folk om gaver, som andre har skjænket ham. Man kan av dem se hvad gaver han mottar; de gaar fra malerier og kostbare dragter ned til grøntsaker og fisk. Men allerede av stilen synes det at fremgaa at han falder mest i staver over smykker og over mat — dette sidste nyder han i takkeskrivelser selvfølgelig altid sammen med stadens første mænd, Tizian og Sansovino.
Venedig var særlig egnet for en levevei som hans, fordi det var en verdensby, hvor
