51
ledes. De levet jo fra haand til mund; og naar de sparkedes ut av ett hof, krøp de paa maven ind i et nyt. Men endog Ariost driver denne smiger-trafik, og Torquato Tasso gjør det. For at være retfærdig mot Aretino faar man ogsaa her mindes tiden. — Midt inde i komedien kan, som før nævnt, denslags smigerparenteser forekomme; ustanselig, utrættelig gaar han bi-erend. Fornøieligst i saa maate er kanske den lange prolog til komedien Cortigiana, hvor det med ett er ham om at gjøre at komme paa en faderlig beskyttende fot med samtlige sine skrivebrødre. — Dedikationerne kan ændres ved nye utgaver — der er en uendelighed av veier; og i digtsamlinger føies der nye sange til for hver ny utgave. Ikke engang lovkvad dediceres altid direkte til besyngelsens gjenstand. — Men især er epistel-genren indbringende. Den kunstart var paa mote i hans samtid — i Cortigiana, samt i breve regner han op en hel flok feterte epistel-skrivere: Molza, Guidiccione, Giulio Camillo, Bernardo Tasso, Bembo, Castiglione, Tolomei, Fortunio, Caro, Dolce — der har vrimlet av dem. Han sætter altsaa først sammen brevet, som indbringer valuta, og cirkulerer. Dernæst samler han brevene i et bind — og for at bli med der hadde man at «paaskjønne». Saa dediceres bindet i sin helhed; men forinden har han tit likeoverfor flere mægtige beklaget sig over ikke før at ha dediceret noget — et bind
