og det kommer vel derav at de lærde har fæstet sig ved al dens mislykkede kunst og ved det som kaldes «utvekster», mens man har overset det psykologiske og væsentlige og almenmenneskelige. Her naar man ingen vei ved blot og bar lærdom, én faar være fuldt saameget sjælekjender. Og saa har man dertil begaat den feil at man omtrent utelukkende har studeret den vi den bildende kunst; den studeres nemlig efter mit skjøn likesaa sikkert i den skrivende kunst, likesom det er der dens higen først og fyldigst utløste sig i fuldtonende mesterverker.
I Sixtiner-kapellets tak har Michel Angelo blandt den række unge mænd, som sitter saa halsløst ytterlig der oppe paa marmor-gesimserne under de øverste takfelter, malet én under det billede, hvor vorherre er ute og gir havet ordre at vrimle av fisk. Der staar storm om skikkelsen, i hans haar og om hans ansigt. En uklar, men vældig uro skalv gjennem det sind som skapte den; underlig liketil fortæller den om en storaands onde følelse av ikke at finde fotfæste; det er den mystisk fængslende charme over skikkelsen. Det er barokkens sjæl, som aander heroppe om gesimserne. – Barokken kommer indenfra, og det er, som sagt, derfor man kan snakke om antik og gotisk barok; men for ikke at komme paa vidderne saa vil vi her ved barok forstaa den kunstneriske bevægelse, nærmest i de ro-
